Radioens historie – Design gennem tiderne

Design i forandring

Model One fra Tivoli Audio er et kultprodukt af høj kvalitetDen findes i alle hjem, den distraherer eller underholder os, og den kan få os til at føle os mindre ensomme: det er radioen, vi taler om. For mange er det at tænde for radioen en del af morgenritualet. Vi bruger radioen hver eneste dag – men fordi vi ikke er særlig bevidste om det, sætter vi heller ikke rigtig spørgsmålstegn ved den eksistens. Men radioen har gennem tiden gennemgået en enorm udvikling, og det er absolut værd at dykke ned i – både konceptet og selve apparatet.

Radioens begyndelse i Tyskland

I dag er radioen en selvfølge, men i begyndelsen af 20'erne var den en sand revolution. "De lytter til sendestationen Berlin Voxhaus, bølge 400." – var de første ord, der kom ud af tysk radio den 29. oktober 1923. Siden da har radioen i høj grad påvirket de efterfølgende generationers liv og livsstil.

Udviklingen blev ført an af den tyske læge Heinrich Hertz, som frembragte de elektromagnetiske bølger (radiobølger) i slutningen af 1800-tallet. Forløberne for radioen – detektoranordninger og rørformet udstyr – blev i første omgang anvendt til militære formål, men det ændrede sig den 12.-29. oktober 1923, hvor det første underholdningsprogram blev sendt. I begyndelsen var det et timelangt radioprogram, som spillede foxtrot live fra studiet. Til trods for skepsissen hos flere politikere, blev radioen ved med at sende. Men indholdet og teknikken blev under Weimarrepublikken styret af staten. Hvert eneste apparat skulle godkendes af "Reichspost" (det tyske postvæsen). I begyndelsen havde radioen kun meget få lyttere. De, der ikke havde evnerne til selv at bygge en detektormodtager, havde ikke havde råd til de første modtagere.

Det ændrede sig dog i slutningen af 1920'erne: Nye produktionsformer nedbragte prisen på rørradioen. Audion stod bag den første radio, der blev populær blandt den brede befolkning. Virksomheden hed dengang Loewe-Audion GmbH, og var i en periode på fem år den lokale modtager af OE333. Siegmund Loewe var en af ​​pionererne inden for radioteknologi, og han omtales i engelsk litteratur som "den tyske Henry Ford".

Revo – HeritageFor at lytte til nogle af de første radioer, måtte lytterne bruge hovedtelefoner. Indstillingerne i radioen gik nemt tabt, så lytteren skulle hele tiden finde dem på ny. Det var ikke før begyndelsen af 1930'erne, at radioen blev pakket ind i et kabinet. De enorme batterier i de tidlige apparater blev skiftet ud med el fra et stik.

Radiodesign i de tidlige år – pragtgenstande og musikskabe

Designere skabte radioer i forskellige former – lige fra clockradioer og kassetter til katedralradioer (billedet til venstre). Det var nu ikke længere nødvendigt at bruge hovedtelefoner, og en stor tragt fungerede som højttaler. De kom frem i form af nye designerelementer og de ændrede igen radioens design, og det samme gjorde den variable kondensator til kanalsøgning, som kom til senere. Designere fik nu mulighed for at frembringe den ene revolutionerende radio efter den anden. Blanke ornamenter, detaljerige udskæringer, finer og tekstilbelægninger gjorde radioen til et pragtstykke. Og der var ingen begrænsninger i størrelsen: Fra bordradioer til hele musikskabe – alt var muligt.

Fra eksklusivt underholdningsapparat til masseproduktion og propagandamaskine

Folkets RadioFra 1933 var radioen under nazistisk kontrol. Propagandaminister Joseph Goebbels fremskyndte udviklingen af billige radioer – Folkets Radio– som et massemedie. Folkets Radio (billede til venstre) var et moderne industriprodukt: Walter Maria Kersting designede den tilbage i 1928. Den havde rene linjer og et funktionelt formsprog. Som de fleste radioer i 1930'erne var den fremstillet i Bakelit, der var det første syntetiske plastikmateriale. Materialet var velegnet til den billige efterligning af Art Déco-stilen – det var formbart, holdbart og billigt. I Frankrig og USA var det muligt at modtage udenlandske stationer, men det kunne man ikke med Folkets Radio. Dermed etablerede nazisterne en radio, der kunne bruges til at udbrede deres ideologi. Folkets Radio var statsstøttet, og man kunne få den på afbetaling, så alle kunne få en.

Sparton bordradioEn af de første radioer, som var fremstillet udelukkende i Bakelit og som også lænede sig op af Art Déco-stilen, blev den første Beolit 39 (1938) fra Bang & Olufsen. Navnet "Beolit" kom af navnet på materialet – Bakelit. Præfikset "Beo" er stadig en del af navnet på virksomhedens produkter. Bang & Olufsen tiltrak sig i 1920'erne og 1930'erne stor opmærksomhed på grund af deres tekniske innovation. Blandt andet opfandt virksomheden en adapter, så man kunne sætte den i et stik i væggen, og dermed gå væk fra brugen af batterier.

Sparton bordradioen af Walter Dorwin Teague (billede til højre) havde ligeledes betydning for radioens historie på det tidspunkt. Dens strømlinede form var typisk for 30'erne. Den var i højere grad dynamisk og brød med de rektangulære former. Radiomodtageren står i dag på Brooklyn Museum.

Indførelsen af demokratiet og begyndelsen på radioer med kultstatus

Operette 50 fra TelefunkenStemmen fra den sidste propagandastadion blev tavs kort efter Tysklands ubetingede overgivelse. De tre vestlige allierede forbød al brug af radioen som centralt kommunikationsmedie. Demokratiet overtog radioen. Den skulle nu bruges til underholdning, til kulturelle temaer og til at oplyse den tyske befolkning, men først og fremmes skulle den bruges til at informere befolkningen om, hvad der i virkeligheden var foregået under landets nazistiske styre. Radiostationerne kom i tyske hænder i 1949, og i 1950 blev ARD dannet (sammenslutning af offentlige radio- og tv-stationer i Tyskland). Det var en milepæl i radioens historie.

De første radioer med ultrakortbølgemodtagere blev produceret – herunder Operette 50 fra Telefunken (billedet til venstre). Men kun få lyttere havde i begyndelsen råd til de dyre apparater.
Det ændrede sig dog under det økonomiske mirakel i Tyskland i 50'erne og 60'erne. Lydudstyr kom på markedet, som stadig produceres den dag i dag, og som nu har kultstatus. De teknologiske komponenter er dog løbende blevet optimeret. Blandt disse radioer er Model One fra Tivoli Audio (øverste billede), designet af Henry Kloss i begyndelsen af 1960'erne.

Pop- og privatradio – fra favorittidspunkt til favoritstation

SternrecorderVi tror det næppe i dag: Radiolytterne tunede ind på et helt bestemt radioprogram ind i 70'erne. Lytterne havde et favorittidspunkt, men ikke en favoritstation. Da fjernsynet kom frem – radioens helt store konkurrent – blev radioen reduceret til et supplerende medie. Lytterne ventede ikke længere på "deres" program. I takt med udviklingen tilbød afsenderne mere at vælge imellem; flere og hurtigere nyheder og en masse musik. ARD begyndte at tilbyde flere pop- og public service-bølger. "Pop-Show" på SWF-3 var en sand lyttermagnet.

De enkle, ofte transportable, kombinerede transistorradioer og -stereoenheder med kassettebåndoptagere kom også på markedet i denne periode. Ti år senere kom også cd-afspillerne til. Disse kasselignende radiooptagere var meget udbredt indtil slutningen af 80'erne.

"Rundfunkstaatsvertrag" fra 1987 gjorde private radiostationer lovlige. Lokale radiostationer blev et hit. Det var en svær tid for de statslige radiostationer.

Radioen ændrede sig med fremkomsten af internettet

Med internettet mistede radioen sin status som det hurtigste medie – og dermed lidt af sit eksistensgrundlag. Folk kunne nu lytte til musik online. Flere og flere radiostationer gik online med live streaming af deres udsendelser, men også med en hjemmeside med det formål at styrke kommunikationen med lytterne. Derudover opstod der utallige webradioer med musik til enhver smag – døgnet rundt. Podcasting og audio on demand gjorde det muligt at abonnere på bestemte programmer eller downloade til senere brug.

High-end teknologi møder nostalgisk design

Nutidens radioenheder har tilpasset sig den moderne levemåde. Men de klassiske apparater er ikke dømt ude – de hylder stadig radioens karakteristiske ydre. Et godt eksempel på den naturlige integration af moderne digitale teknikker i klassisk europæisk design er Heritage digitalradioen fra Revo (billede til højre). Den ligner den radio, vi kender fra vores barndom, før netradiostationerne, men den har funktioner såsom iPod dockingstation og den understøtter internetradio via trådløs forbindelse.
SuperConnect digitalradio fra Revohar også et retro-look. Radioen i amerikansk valnød, anodiseret aluminium og stål har et klassisk udtryk og afslører på ingen måde den moderne teknik, der gemmer sig bag frontpanelet.

Foruden de klassiske radioer byder markedet også på en lang række nye radiodesign. De tekniske muligheder og det minimale krav til funktioner og styring af elementer giver designere frie hænder til at føre deres ideer ud i livet. Således har radiodesign i det 21. århundrede ingen begrænsninger – hverken hvad angår udseende, funktionalitet og materialevalg. Et godt eksempel: Marc Berthier designede i år 2000 Tykho Radio fra Lexon, hvis overflade består af gummi.

Beoplay lydsystem fra Bang & OlufsenHos andre radiodesignere er det teknikken, der er i fokus. For eksempel Lexon Flow. Det gennemsigtige frontpanel giver fuldt udsyn til teknikken, som er reduceret til det absolut nødvendige.

Radiodesign bliver et spørgsmål om brugervenlighed

Moderne radioer opfylder lytternes behov med deres stigende antal funktioner – trådløs og batteridrevet, bærbar, rigtig hi-fi-lyd, digitale forstærkere, Wi-Fi- og Bluetooth-modtagelse, touch-kontrol og meget mere. Brugervenlighed bliver derfor et mere og mere vigtigt element i industrielt design i dag. Designerne skal ikke alene udvikle design, der skjuler teknikken. De ønsker at bevare brugervenligheden og kombinere funktionerne med et flot design.


Værd at læse? Anbefal os til en ven! Facebook   Instagram   Pinterest


Vare fra 12.02.2015, af Anja Beckmann

Alle varer fra denne kategori Behind the Scenes

Produktgrupper