Barcelona-pavillon
"Arkitektur begynder dér, hvor to mursten bliver omhyggeligt sammenføjet." Dette citat stammer fra en af de måske største arkitekter i det 20. århundrede: Ludwig Mies van der Rohe, som ville være fyldt 127 i år.
Mies van der Rohe skrev sig ind i arkitekturhistorien i Barcelona i 1929, hvis ikke før, med sin Barcelona-pavillon, der var det tyske bidrag til Verdensudstillingen. Der var dog brug for mere end to mursten til den: "Hvis jeg havde brugt mursten, ville pavillonen have været ligeså godt et arkitektonisk værk, men jeg tror ikke, den ville være blevet så berømt", udtalte mesteren i et tilbageblik.
Tilblivelsen af Barcelona-pavillonen
Da Mies van der Rohe blev udpeget som kunstnerisk leder for det tyske bidrag til den internationale verdensudstillingen i Barcelona i 1928, var den tyske pavillon ikke en gang en del af jobbeskrivelsen. Beslutningen kom dermed blot et par måneder før åbningen, da den tyske regering fandt ud af, at England og Frankrig ville lave uafhængige nationale pavilloner. Den tyske regering ville gøre det samme og bidrage med et portræt af Weimar-republikkens arkitektur: Bygningen skulle repræsentere den unge republik som demokratisk og fredelig, og som et kulturelt og teknisk avanceret land.
I modsætning til dens ambitiøse og symbolske formål havde pavillonen kun en marginal praktisk funktion: Det var meningen, den skulle fungere som et tag over det spanske regentpar og Weimar-delegationen ved underskrivelse af gæstebogen. Og det var måske det, der førte til pavillonens succes: Da der ikke var noget funktionelt formål, var det nødvendigt med et sofistikeret udseende; den var ikke dækket med synlige elementer indvendigt. Det var bygning i sig selv, der var synlig, og dermed en ny slags, og hidtidig uset, arkitektur. Mies van der Rohe placerede pavillonen nær noget vand på en sokkel direkte over for den omkringliggende natur, som var det et tempel.
En ny slags arkitektur ...
Otte stålrør understøttede loftet, så det så ud som om pavillonen flød. Væggene var helt i glas, og de blev holdt på plads af rumdelere lavet af marmor og travertin. Uden overhovedet at understøtte pavillonen, så væggene ud som om, de svævede vægtløst under taget af cement. Det var sådan Mies van der Rohe præsenterede sit designprincip om en fritliggende etageplan med fleksibelt placerede vægge. Eftersom gulvet, taget og væggene aldrig omgav hele rummet, var gennemgangen mellem de enkelte områder i pavillonen ubrudt. Den besøgende kunne gå gennem pavillonen uden nogensinde at komme ind i et lukket rum.
På grund af den forskudte indretning af pavillonens fritstående vægelementer var der frit udsyn mange steder, hvilket gjorde det umuligt at fornemme en klar grænse mellem inde og ude. Dette koncept med et åbent rum blev udvidet til hele pavillonen af Mies van der Rohe: På trods af en tydelig geometrisk konstruktion fik den besøgende forskellige sammenhængende værelser, og arkitekturen fik folk til at fundere.
... med revolutionerende møbler
Mies van der Rohe var overbevist om, at fuldendt harmoni kun var muligt, hvis møbeldesignet også komplementerede bygningens konstruktion. Til åbningen var der brug for egnede stole til regentparret, og det var sådan Mies van der Rohe skabte MR 90, en stol, der betegnes som hans "monumentale genstand", og som blev en milepæl i moderne design. Anvendelse af et svejset stålbånd var usædvanlig; den gav stabilitet til stolens sakseform. Inspirationen kom fra oldtiden: Mies van der Rohe ønskede at efterligne formen fra guddommelige og kongelige græske klapstole til sin Barcelona-lænestol.
Men trods tilbuddet om en slags moderne trone, udtrykte det spanske kongepar foragt for lænestolen under åbningsceremonien, og den blev aldrig brugt. Pavillonen blev taget ned få måneder efter udstillingen og solgt som enkeltdele. Men selv efter nedtagningen forblev pavillonen et referencepunkt for arkitektur i det 20. århundrede. Flere og flere mennesker ville have, at pavillonen skulle genopføres. Pavillonen blev genopført i 1986 og åbnede på samme sted i anledning af Mies van der Rohes 100-års fødselsdag. Den dag i dag fascineres mange besøgende af den.